Gamle toner i nye traditioner
Gamle toner i nye traditioner
Af Sakarias Gullborg Astrup og Patrick Nygaard
Af Sakarias Gullborg Astrup og Patrick Nygaard
Lyden af de skuldre vi står på er en
teaterkoncert af Simon Kvamm og Nicolei Faber. De to mænd ønskede at se vores
kulturarv gennem en ny linse, nemlig moderne elektronisk musik. Så de valgte at
tage gamle danske klassiske sange og omskrive dem til moderne sange. For hvad
er mere dansk end sange, som er blevet sunget af generationer af danskere.
Stykket kan fortolkes på den måde at sætte spørgsmålstegn ved, hvad kulturel
identitet er. Stykket bryder nemlig de normer, regler og værdier, som mange vil
mene, sangene i stykket ellers står for. Sangene er rygrad for dansk kultur. De
anerkender, hvad det vil sige at være dansk. De udtrykker både det ideologiske og det religiøse
Danmark.
Efter at have set teaterkoncerten var
vi efterladt med spørgsmål. Vi vidste på forhånd, at det ville være en
teaterkoncert, men vi havde regnet med, at der ville være en kronologisk
historie. Vi har nogle normer, vi
følger, når vi går i teatret. Det inkluderer, at når vi sætter os ind i et
teater, regner vi med at få en historie fortalt. Der var en historie i
fortællingen. Den krævede bare, at vi som publikum var opmærksomme og brugte
vores fornuft.
Som tidligere skrevet handler stykket
om nationalisme. Vi var overrasket over, hvor flot de havde formået at indbygge
det centrale tema. I første del brugte de årstiderne som tema i sangene. Da der
bliver sunget “Du danske sommer jeg
elsker dig” sang de direkte til os danskere. Efter den første linje af
sangen er blevede sunget “Du danske sommer jeg elsker dig” tog skuespillerne
pludselig alle paraplyer frem og folde dem ud. Det var efterfulgt af en sal af
tilskuere, der var færdige af grin. Vi danskere har altid gjort grin med det
danske sommervejr, derfor vil vi mene,
at det er en fantastisk måde, at snakke til tilskuernes hjerter. Kostumerne
byggede også på det nationalistiske tema, dog i et mere abstrakte spektrum. Da
der kommer tre skuespillere ind iført fuglemasker, fugle som gråspurven for at
være præcis, får vi igen kastet den nationalistiske følelse lige i hovedet. For
gråspurven er en af de mest udbredte fugle her i Danmark.
Teaterkoncerten åbner med sangen “Dejlig er jorden”, originalt skrevet af
B. S. Ingemann. Sangen bliver tit sunget i kirken og generelt i kristne
sammenhænge. Så igen ser vi det nationalistiske tema komme i spil. Da kirken er
noget af det mest grundlæggende i den danske kultur. Det er dog også en sang,
som før er blevet gengivet af andre kunstnere som Gasolin. Simon Kvamm har
skrevet sangen om, så man ikke er i tvivl om, hvilken sang det er, men det
lykkedes ham også at skabe en ny moderne lyd. Vi var ikke i tvivl om, at det
var Simon Kvamm, der havde skrevet musikken. Man kan let høre sammenhængen
mellem lyden af de skuldre vi står på, Nephew og Hugorm.
Vi var tilfredse med teaterkoncerten og
sætter pris på, at talenter som Simon Kvamm kan føre den danske kulturarv
videre til en ny generation.
Øhh Det var rigtig fint. Synes i er ret søde ;)
SvarSletkunne have været bedre;((
SvarSlet