Gamle toner i nye traditioner

Gamle toner i nye traditioner
Af Sakarias Gullborg Astrup og Patrick Nygaard

Lyden af de skuldre vi står på er en teaterkoncert af Simon Kvamm og Nicolei Faber. De to mænd ønskede at se vores kulturarv gennem en ny linse, nemlig moderne elektronisk musik. Så de valgte at tage gamle danske klassiske sange og omskrive dem til moderne sange. For hvad er mere dansk end sange, som er blevet sunget af generationer af danskere. Stykket kan fortolkes på den måde at sætte spørgsmålstegn ved, hvad kulturel identitet er. Stykket bryder nemlig de normer, regler og værdier, som mange vil mene, sangene i stykket ellers står for. Sangene er rygrad for dansk kultur. De anerkender, hvad det vil sige at være dansk. De udtrykker  både det ideologiske og det religiøse Danmark.

Efter at have set teaterkoncerten var vi efterladt med spørgsmål. Vi vidste på forhånd, at det ville være en teaterkoncert, men vi havde regnet med, at der ville være en kronologisk historie. Vi har nogle normer,  vi følger, når vi går i teatret. Det inkluderer, at når vi sætter os ind i et teater, regner vi med at få en historie fortalt. Der var en historie i fortællingen. Den krævede bare, at vi som publikum var opmærksomme og brugte vores fornuft.

Som tidligere skrevet handler stykket om nationalisme. Vi var overrasket over, hvor flot de havde formået at indbygge det centrale tema. I første del brugte de årstiderne som tema i sangene. Da der bliver sunget “Du danske sommer jeg elsker dig” sang de direkte til os danskere. Efter den første linje af sangen er blevede sunget “Du danske sommer jeg elsker dig” tog skuespillerne pludselig alle paraplyer frem og folde dem ud. Det var efterfulgt af en sal af tilskuere, der var færdige af grin. Vi danskere har altid gjort grin med det danske sommervejr, derfor vil vi mene,  at det er en fantastisk måde, at snakke til tilskuernes hjerter. Kostumerne byggede også på det nationalistiske tema, dog i et mere abstrakte spektrum. Da der kommer tre skuespillere ind iført fuglemasker, fugle som gråspurven for at være præcis, får vi igen kastet den nationalistiske følelse lige i hovedet. For gråspurven er en af de mest udbredte fugle her i Danmark.

Teaterkoncerten åbner med sangen “Dejlig er jorden”, originalt skrevet af B. S. Ingemann. Sangen bliver tit sunget i kirken og generelt i kristne sammenhænge. Så igen ser vi det nationalistiske tema komme i spil. Da kirken er noget af det mest grundlæggende i den danske kultur. Det er dog også en sang, som før er blevet gengivet af andre kunstnere som Gasolin. Simon Kvamm har skrevet sangen om, så man ikke er i tvivl om, hvilken sang det er, men det lykkedes ham også at skabe en ny moderne lyd. Vi var ikke i tvivl om, at det var Simon Kvamm, der havde skrevet musikken. Man kan let høre sammenhængen mellem lyden af de skuldre vi står på, Nephew og Hugorm.

Vi var tilfredse med teaterkoncerten og sætter pris på, at talenter som Simon Kvamm kan føre den danske kulturarv videre til en ny generation.