Samtalens arkitektur

En fællesnævner hos intelligente dyr er evnen til at kommunikere. Hos mennesket foregår det gennem verbale dialoger. Men i den medialiseret verden foregår dialogen mere og mere online. Det vil sige at vi ikke ser hinanden i øjnene, men i stedet ser på en computerskærm. Her er det nemmere at reagere og udtrykke sine holdninger uden at tænke over de følgende konsekvenserne. Hvorimod at i den fysiske verden, opfører vi os mere formelt. Det kan skyldes du ser personen du har en dialog med i øjnene og dermed også ser personen følelser. Det ses ofte på de sociale medier blandt andet på facebook. Her deler borgere deres holdninger og ideer, som ofte skaber debatter mellem individerne.

På den lokale facebookgruppe for byen Hjortshøj, postes der alt mellem himmel og jord. Alt fra en stjålet cykel til drivhushjælp. Dog bliver alle opslag ikke taget lige så godt imod blandt lokalbefolkningen. Torsdag formiddag d. 21/05-2020 valgte Mette blot at informere de lokale om en demonstration angående opførelsen af 5G-master i Aarhus. Emnet er i manges øjne kontroversielt, da forskning ikke dækker det ind. Derfor er det jo en selvfølge at emnet skaber dialog. Vi som medlemmer i gruppen ser dette emne som næsten uhyggeligt, da gruppen ellers sædvanligt bliver brugt til harmløse emner og dialoger. Den dialog Mette starter er usædvanlig for gruppen og derfor tiltrækker det også massere af andre medlemmer. En af de medlemmer er Casper som har en ting eller to at sige om Mettes opslag. Casper starter med at skrive “Hahahahahaha, hold nu op med det boomer pis”. Dette eksempel viser meget godt, hvordan vi på nettet tør sige hvad vi vil, da alt form for fysisk kontakt er fraværende. Men hvordan kan dette være skadeligt for den måde vi kommunikere på? Casper fortsætter sin kommentar med at forklare hvordan 5G ikke er mere farligt end mikroplast i karklude og kalder endda Mette en såkaldt flat-earther. Retorikken er meget hård og negativ ladet, hvilket er noget Mette bider sig fast i da hun bagefter skriver “irrelevant for opslaget. Dog meget enig i det meste, bortset fra din nedsættende retorik”. Her må vi give Mette ret i at den nedsættende tone er farlig for dialogen. Vores påstand om at ansigtsløs kommunikation er skadeligt for dialog bliver derfor bekræftet. Når to mennesker står overfor hinanden i en dialog, kan det være umuligt at få et ord ind når den ene parter bruge så negativ ladet ord og bliver en smule aggressiv. Det er derudover også svært ikke at tage det personligt når man bliver angrebet. Hvis Mette og Casper havde stået ansigt til ansigt vil Casper hurtigt have set hvilke følelser det ville have vækket i Mette, men da det er en virtuel dialog, ser vi intet af det. Det er hvad der er skadeligt for dialogen. Ikke at kunne se hinanden. Mennesker kommunikere ikke blot ved brug af ord, men også ved brug af ansigtsudtryk og følelser. Og det er hvad vi mangler på de sociale medier. 

Mettes valg af information skaber uroligheder i kommentarfeltet. For nogle individer er det svært at tolerere oppositions indlæg og på denne måde startes der en shitstorm på den digitale platform. Dette ses tydeligt i Caspers kommentar, når han starter sit provokerende modsvar: “Hahahahahaha, hold nu op med det boomer pis”. Allerede her lægger han op til en diskussion hvori han inddrager styrkemarkører for at optone hans påstand. I første sætning bruger aggressivt ordene boomer pis, til at beskrive Mettes indlæg. Hvilket magtforhold kan det udfolde i dialogen? Han fortsætter med at skrive, at 5G master ikke er farlige, hvorefter han sammenligner det med de karklude i køkkenet, der indeholder mikroplast og topper sætningen af med “der sætter sig i de æg, jeres børnebørn kommer til at have i deres livmoder“. Selv er Casper overbevist om at Mettes opslag er det rene fup og han er fast besluttet på at ændre hendes mening. Casper er som sagt overbevist om, at det er ham, der har har ret og på den måde opstiller et hierarki, hvor han sidder og troner på toppen. Derfor bruger han patos idet han taler til modtagerens følelser, som i dette tilfælde er Mettes. For at hæve hans modargumentation op, vælger han at sammenligne hende med såkaldte flat-earthers, som tror på at jorden er flad “Læs på lektien og stop med at tro, at jorden er flad. Det er sgu pinligt”. Caspers måde at bruge sit sprog og formidlinger har tydeligvis sat gang i Mettes fingre på tastaturet, idet hendes tonelege pludselig bliver passiv aggressiv “herligt du bruger din ytringsfrihed til pentanter om min personlighed“ hvorpå hun afslutter deres samtale med  “pleace respect - peace out“. Her ses det tydeligt, at Mette vinder samtalen og hermed har magten over samtalen. Hun har formuleret sig således, at Casper ikke længere vil være en del af samtalen, og har derfor bakket ud. Derfor vinder Mette som sagt samtalen.

Ansigtsløs kommunikation leder til følelsesløs kommunikation. Hvordan vi kommunikere og hvilke ord vi bruger er altafgørende for den dialog vi ønsker at føre. Vi finder det let at bruge styrkemarkører til at fremhæve vores kommentare og det kan være et stort problem for dialogen. Ord har betydning for mennesker og derfor tages det personligt når vi føler os angrebet på samme måde som Mette gjorde. Mette og Casper gør gruppen til en shitstorm og ikke et sted hvorpå du kan planlægge arrangementer og være en god medborger. Men hvad betyder denne form for dialog for vores samfund? Dialogen er farlig for det offentlige forum og vores frontstage, da vi ikke længere kan dele visse holdninger, idet vi er bange for at blive skudt ned.

Sakarias og Emma