SAMTALENS ARKITEKTUR - Camille og Julius

I en tid hvor mænds omgang med kvinder, ifølge Mads Christensen, kan sammenlignes med at ryge på en benzintank, må man sige, at det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan man kan tillade at opføre sig, når der skal scores. MeToo-bølgen “hærger” endnu, og derfor må man tage sine forholdsregler, inden man begiver sig ud i at negle aftenens partner. Manden der, (endnu), i de fleste tilfælde skal åbne ballet med en kæk bemærkning eller lignende, skal altså forsøge at gebærde sig i det, der må siges at være en yderst hårfin balancegang.

 

                      Forestil dig, at du lige har været til forfest sammen med drengene. I har, samtidig med, at I har indtaget voluminøse mængder af alkohol, lagt planer for, hvordan aftenen skal forløbe sig. Du skal score, og I har sågar aftalt at konkurrere om, hvem der kan nå at kysse med flest piger på den forestående aften. I ankommer til festen og hilser på folk. Festens lokation er halv-gusten, da den bliver afholdt i en kælder, hvor væggene ser ud til at være blevet besat af noget skimmelsvamp lignende værk, men det er ligegyldigt, for du har allerede udset dig en pige, som du godt kunne tænke dig at snakke og - hvis tingene forløber sig gnidningsfrit - kysse med. Men det kræver mod bare sådan at snakke med piger, synes du. Derfor går du over til en af dine venner, der som sædvanligvis har en “slave-vodka” med. Du fortæller ham, hvad du har tænkt dig, og som den elskværdige ven han er, skænker han dig et grandiost shot vodka, der faktisk næsten burde tælle for to. Efter et par grimme grimasser og en promille på efterhånden 1,4 er du endelig klar til at snakke med pigen. På vej derover kigger du på pigen, og du kan se, at hun lader til at være i godt og ualmindeligt højt humør, og da du nærmer dig hende og de veninder hun står og snakker med, prøver du at matche deres energiniveau. Ordene flyver ud af munden på dig, og din første kommentar bliver: “Kæft nogle fede bukser du har på.” Hun tøver med at svare, og du forsøger at undgå den akavede stilhed og fortsætter med: “Altså, du har i hvert fald en go’ røv i dem.” Helvede bryder mildest talt løs og du bliver overrumplet af pigens veninder, der skriger dig i hovedet om, hvordan det der er “chikane” og “ikke fucking i orden”. Du bliver kaldt en klam stodder, pigerne skrider, og festen har taget en pludselig drejning - inden længe er den endda feset fuldstændig ud. Drengene spørger dig, hvad fanden der sker, og det eneste svar du kan give er, at du gav pigen et kompliment. 

 

I en scoresamtale, hvor to personer forsøger at vise sig selv fra deres bedste side for at fange den andens opmærksomhed, gøres der særligt meget brug af facework. Via facework forsøger vi at se os selv gennem andres øjne, og vil af den grund agere og snakke anderledes end normalt. Grundlæggende vil vi bekræfte, rose og anerkende vores samtalepartner for at opnå en god relation, der i score samtalens tilfælde, kunne føre til en vellykket aften i byen. Dog kan denne form for rosende og bekræftende samtalestruktur blive truet af denne ‘MeToo’ bølge, da der pludselig kommer en utydelig streg i sandet om hvornår samtalen går fra noget uskyldigt og godhjertet, til en kommende krænkelsessag.  I en typisk score samtale i byen gøres der ofte brug af ord og vendinger som ‘lækker’, ‘god røv’ og ‘smukke’. Alt efter hvordan relationen er mellem modtager og afsender af ord som disse, kan de ændre betydning. Hvis modtageren ikke ønsker denne form for opmærksomhed kan ordets konnotation blive negativt ladet og dermed opfattes som krænkende. Hvis modtageren derimod aspirerer efter disse kommentarer, ændres konnotationen til noget positivt og opløftende. 

 

I forlængelse af dette kan scoresamtalens sproghandlinger også ændre betydning alt efter konteksten. Scoresamtalen er ofte opbygget af kontaktstrukturet samt holdnings- og følelsesudtrykkende sproghandlinger, da man ofte vil forsøge at holde samtalen i gang og vise interesse for ens samtalepartner, og samtidig udtrykke ens attraktion og holdninger om vedkommende. Dette kunne f.eks. komme til udtryk gennem kommentarer som: “Jeg synes du ser godt ud”. En scoresamtale kan dog også indeholde handlingsregulerende sproghandlinger, hvilket i nogle tilfælde kan føre til forvirring og misforståelser. Hvis man f.eks. forestiller sig, at man befinder sig til en fest. En fyr hopper forvirret rundt på floor, ude af takt til musikken, den langærmede blazer var en dårlig ide, og han beslutter sig for at gå udenfor for at køle lidt af. Ude i ryger-gården står en halvlækker tøs med nogle af sine veninder, og overmodet fra alkoholen fortæller ham, at det er en god ide at gå derover og starte en samtale op. Da de har stået og snakket i et stykke tid, siger hun pludselig: “Det lidt koldt, er det ik?”. Fra pigens synsvinkel kan dette betyde to ting. Enten er det et desperat forsøg på at komme tilbage indenfor til festen og hendes veninder, ellers er det en håbefuld hentydning til, at fyren skal rykke nærmere og give hende hans blazer. Fyren har svært ved at tyde hendes spørgsmål, men alkoholen fucker med hans dømmekraft, og han har ikke fået noget i lang tid, så han beslutter sig for at rykke tættere på, give hende blazeren og lige i det han skal til at læne ind, skubber hun ham væk og råber “klamme stodder”. Pigens spørgsmål, som kan ses som en indirekte handlingsregulerende sproghandling, skaber altså en misforståelse og pludselig går drengen fra at være flink og venlig til at være en klam stodder. Fra drengens synsvinkel var der ingen intention om at gøre pigen utilpas eller føle sig krænket, men befinder sig alligevel i en situation hvor han anses for at være en såkaldt ‘predator’. 


Det er altså netop af denne grund, at det må siges at kunne være enormt svært at begå sig som mand, når man, trods kønsrollernes svækkelse, stadig forventes at tage det første skridt. Man skal passe på ikke at træde nogen over tæerne og være yderst agtsom, men samtidig skal man fremstå som ovenpå, selvsikker og maskulin. Alt dette på grund af, at vi har til vane at lade nogle få sensuelle krænkere stå meget tydeligt i samfundsbilledet. Dette går altså ud over store dele af den mandlige befolkning, der egentlig ikke udgør nogen som helst form for "trussel" over for piger, men tværtimod vil dem det bedste.


                             Af: Camille og Julius

Kommentarer

  1. God stil. Fedt formidlet. Ordet "grandiost" giver ikke helt mening, måske man bare kunne have skrevet stort eller voldsomt. Men jeg synes jeres historie er vildt interesant og godt skrevet. I skriver meget levende og spændende, så man har lyst til at læse videre :)

    SvarSlet
  2. God brug af faglige begreber, super fin sammenhæng mellem indledning og afslutning. Indledningen er meget fængende, generelt er artiklen skrevet godt. Godt arbejde venner :)

    SvarSlet
  3. Husk: tip nr. 5, kom mere ned i dybden, det kunne være fedt at høre mere om hans tanker end bare lige det man kan gætte sig frem til. Jeres stil er helt vild god, men hvis der var mere plads kunne det være fedt at se hans backstage.

    SvarSlet
  4. Skriveråd 1. et råd er at gøre indlægget mere personligt. Jeres tekst er mere abstrakt end personligt. Det vil måske være lettere at appellere til en mere personlig tekst.

    SvarSlet
  5. En meget velskrevet tekst. I mestrer både det kække sprog og det faglige og formår at flette stemmerne sammen. Det personlige forsvinder lidt fordi der ikke bruges "jeg". Man må gerne endnu tydeligere kunne mærke afsenderen. Fint arbejde!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag