Samtalens arkitektur
Samtalens arkitektur
“Sæt dig på stolen, knægt” beordrede den kvindelige politibetjent.
Den mistænkte satte sig ned og undgik hendes øjenkontakt.
Hvad får det dig til at føle når du hører det her? Magtesløs, bange eller måske endda trodsig? Måden du formulerer dig på er afgørende for, hvordan andre opfatter dig. Hvis du møder andre med den ovenstående kommando, vil du straks tillægge dig selv en, hvis form for autoritet. Som muligvis vil få din samtalepartner til enten at føle sig underlegen eller få dem til at tie. Så som du kan se har dit sprog en stor effekt på andre, men hvorfor dog?
Det en lang, tilbagegående samfundsstruktur, at vi har tildelt visse stillinger indenfor vores samfund og retsvæsen stor autoritet. vi har makket ret og fulgt med, når vi kom på kant af loven-i hvert fald størstedelen af os. Ved at have givet visse magtfulde stillinger til borger har vi ubevidst skabt et ulige magtforhold i vores samfund. Disse stillinger er dog stadig nødvendige for at kunne have et velfungerende samfund. Men hvad ville der ske, hvis man udfordrede dem?
“Kan du fortælle mig hvor du var lørdag d. 2 januar?”
“Næh, det har jeg ikke lyst til at oplyse”
Normalt ville det forventes, at den mistænkte svarer fyldestgørende, ærligt eller uærligt, for at undgå at forværre vedkommendes situation. Men her ses et klart eksempel på den mistænkte, som bryder en social norm. Hvordan vil politibetjenten mon reagerer på sin udfordret autoritet? Mon hun vil acceptere det eller slå hårdere igen? Hvad nu hvis hun havde været en mand, mon hun så ville blive mødt med samme udfordring på sin autoritet?
“Jeg vil anbefale dig at svare konkret, blot for dit eget bedste.”
“Mit eget bedste, Haha? Hvad kan du dog gøre?”
Kvinden mærker den stigende frustration spreder sig i hende. Endnu en kommentar omkring hendes kompetencer i forhold til sine mandlige kollegaer. Hun bider frustrationen i sig og holder det professionelt. Hvorfor bliver hun altid mødt med det her?
Politibetjentens frontstage er professionel, selvom hun gentagende gange bliver provokeret af den mistænkte, da hun som autoritet ikke kan bryde ud af sit frontstage face på arbejdet overfor en civil. Men hvorfor dog ikke det? Ville hun ikke få mere information ud af den mistænkte ved at være hård og truende, eller vil hun få større held med at være den forstående betjent?
Det alment kendt, at parterne i en dialog oftest føler sig mest trygge ved at dele information, hvis magtforholdene i samtalen er lige. Hvis vi tager udgangspunkt i et politiforhør, vil den mistænkte ofte blive set ned på af politibetjenten, og måske endda frygte at sige noget forkert, da konsekvenserne kan være katastrofale. Måske ville en helt anden form for forhør og samtale udspille sig, hvis ikke magten i forhøret var så koncentreret omkring betjenten? Måske den mistænkte grundet større anerkendelse og ligestillelse i samtalen ville føle sig tryggere ved at svare på betjentens spørgsmål? Måske ville den mistænkte misbruger den magt han får stillet i forhøret til at dreje samtalen over på emner, der beviser han uskyld, i stedet for at fortælle, hvor han har været?
Betjent prøver at vinde hans tillid, så han ikke er så trodsig.
“Ork, hvis du skal have svar på det, vil du ende med at sidde her i flere dage. Og det tror jeg ingen af os har lyst til”
Han kigger rundt i lokalet, imens han tænker over hans næste træk.
“Det har du nok ret i, men Mads har jo sagt, at vi var sammen.”
Betjenten smilte.
“Mads har ikke været til forhør endnu”
Selvom betjenten i ovenstående samtale uddrag ser ud til at have tabt noget face i starten af samtalen. Har hun faktisk manipuleret den mistænkte til at tro, at han styrede samtalen. Ved at gøre dette får hun ham til at åbne op og svarer indirekte på hendes spørgsmål.
Ved hjælp af det ovenstående politi forhørs eksempel, har vi udforsket hvad og hvilken effekt en henholdsvis kommanderende og mere anerkendende tone har på en samtale. I forhøret erfarede sig frem til, at den anerkendende tone virkede bedst på den mistænkte, for at få svar på sine spørgsmål. Frem for at møde den mistænkte med en hård tone og udvise tydelig autoritær magt. Dette kan desuden bruges ude i dagligdagen, hvor du og din samtalepartner vil få den bedst mulige dialog ved, at magtforholdene i jeres samtale er lige og i begge anerkender hinanden som ligeværdige mennesker. Men vil det mon ikke til tider gavne dig at udfordrer folks autoritet?
Spændende take - med et meget levende fortalt eksempel. Har I set mange krimier? I veksler fint mellem de forskellige typer af afsnit og formår at skabe en rød tråd, der giver naturlig sammenhæng. Jeres mere almene pointer i sidste afsnit kunne jeg godt tænke mig blev udfoldet mere. Pas på tryk- og stavefejl
SvarSlet