Samtalens Arkitektur - Malou og Caroline

 Samtalens arkitektur

Der findes så mange forskellige former for samtaler, både gode og dårlige, behagelige og ubehagelige. Samtaler man helst ikke ville have hørt og samtaler der egentligt er underholdende nok at lytte til. Der findes selvfølgelig også ubehagelige samtaler man personligt gerne vil undgå og helst ikke vil ende i.

Man snakker for det meste om de behagelige samtaler man har med folk, eller for den sags skyld overhører. Men nu skal der tages udgangspunkt i en af de ubehagelige samtaler mellem to individer, som kan finde sted i bussen.

Prøv at forestil dig, at du træder ind i en overproppet bus fyldt med mennesker til randen. Du får mast dig igennem den tætte menneskemængde, og finder til sidst et lille sted, hvor du kan stå. Det blev desværre lidt af en ubehagelig oplevelse, da du kom til at stå i den uheldige situation, hvor du overhører en meget ubehagelig samtale, eller nok nærmere et ubehageligt skænderi mellem to mennesker. I denne situation en ældre dame og en yngre mand, som begge hævder, at de har ret til at få den sidste siddeplads i bussen. Ingen af dem vil opgive tanken om, at de har ret til lige præcis den plads.

          Hvad kan man egentlig gøre, når man står i sådan en situation? Man kunne enten prøve at lade være med at lytte til samtalen og tænke på noget andet, men hvem gør det. Det kan godt være at sådanne samtaler er ubehagelige, men på den anden side tror jeg de fleste mennesker ville finde det interessant at lytte med på, selvom det ikke er en positiv samtale. 

At man skal stå i sådan en situation i bussen, hvor man måske er lidt splittet omkring, hvad man skal gøre. På den ene side har man lyst til at blande sig, da det er rigtig ubehageligt at være vidne til, men på den anden side, er det så egentlig noget man skal blande sig i? Hvis man begynder at blande sig, så begynder situationen at udvikle sig mere en hvad der egentlig nok var meningen, og så kan det ende galt til sidst.

          Denne situation, hvor der står to mennesker overfor hinanden og diskuterer over et bussæde er en situation man har set gentagne gange. Det er den diskussion som bliver mere og mere ubehagelig jo længere tid den fortsætter. Folk den dag i dag er blevet så egoistiske og vil have det, som de selv vil have det og så skal andre bare rette ind.

Denne ubehagelige samtale, eller diskussion for den sags skyld er jo mellem to voksne mennesker. En aldrende dame og en yngre mand, der jo som sagt begge hævder at have ret til at få den sidste plads i bussen. 

          Du overhører dem snakke og diskutere, hvor du finder ud af at den yngre mand faktisk kom først til bussædet, men den ældre dame mener, at hun har ret til at sidde der fordi sædet er det tætteste på udgangen. Det her er jo i det hele taget et kæmpe dilemma, for det burde vel egentlig være et først til mølle princip, men det samfund som vi nu lever i, har det altid været en norm, at man skal stille sig op for de ældre mennesker som kommer ind i bussen, så de kan komme ned og sidde. Samtalen bliver ved med at udvikle sig. Det bliver blusset mere og mere op jo længere tid der går. Der begynder at flyve skældsord frem og tilbage mellem de to, som var det raketter der fløj afsted. 

          Hvorfor er det at sådanne situationer, sådanne ubehagelige samtaler opstår? Hvorfor er det ikke bare at der er en af dem der trækker sig, i stedet for at det skal komme alt for langt ud, hvor det kommer til at minde om de diskussioner man havde i børnehaven om, hvem der havde ret til at lege med den store bamse inde på stuen. En af grundene til, at de fortsætter med at skændes med hinanden om sædet, kan meget nemt være på grund af, at begge parter gerne vil vinde, for nu er de kommet derud hvor der ingen vej tilbage er, hvor det jo næsten ville være pinligt hvis en af dem trak sig. Begge parter vil gerne vinde magten over den anden så de kan vise at de er den overlegne. 

Begge parter har jo egentlig også ret i denne situation. Begge meninger stemmer overens med mange andres. Nogle mener at det er et først til mølle princip. Den der kommer først får lov til at få pladsen og behøver ikke at stille sig op for nogen, uanset alder. Andre har dog den omvendte tankegang, altså ja det kan godt være at man kom først og fik sædet, men når der så kommer en aldrende person, så stiller man sig op af ren høflighed og opgiver sin plads til en, som måske har mere brug for det end en selv. Hvis nogen var uenige, og du stod i selvsamme situation i bussen. Havde du så taget den ubehagelige samtale og diskussion op, eller havde du opgivet og trukket dig for at undgå det?