Samtalens Arkitektur - Cecilie og Laura

Statsminister og striktrøje på sociale medier

Vi er hele tiden i dialog med hinanden og samtalens arkitektur viser sig i mange aspekter af ens liv. De mange dialoger fremkommer både når vi agerer med hinanden på de sociale medier, men også når vi kommunikerer ansigt til ansigt, på jobbet, i skolegården eller på politistationen. Men når man kommunikerer på de sociale medier, er ens samtalepartnere ikke blot begrænset til én person, men er her mange flere. Hvordan begår man sig som politiker på de sociale medier uden at tabe Face, men stadigvæk høfligt række ud til sine følgere?

“Rigtig godt nytår. Bo og jeg forbereder den mindste nytårsfejring nogensinde. Men sådan er det mange steder i aften”. Sådan lød starten af Mette Frederiksens nytårs opslag på de sociale medier, hvor der vedhæftet til opslaget var hende i hendes stue iført en stor striktrøje. Her ses et eksempel på hvordan Mette Frederiksen, som en offentlig kendt person, viser en anden side end hvad vi normalt ser. Vi er vant til at se Mette til de mange pressemøder, hvor hun konstant er “frontstage”. Teoretikeren Goffman mener nemlig at livet er en scene, hvor der er en frontstage, backstage og middle region i alle individers liv. Når vi ser Mette på scenen, er hun bevidst om at det er frontstage, og vi ser kun 1 side af hendes 3 sider. Men hvorfor vælger Mette så at poste et billede i hendes striktrøje derhjemme, når hun ved hvor mange det når ud til? Og er det et bevidst valg hun gør, for at opnå mere troværdighed og mindre facade? 

Mettes billede og opslag, har nemlig elementer af “middle region”, hvor vi er i et stadie mellem backstage og frontstage. Her ser vi en mere personlig side af hende, som vi ikke ser når hun er live på tv, hvor hun konstant er bevidst om at hun er på “scenen”. Men der er stadig en bevidsthed bag opslaget, og en udtænkt mening med at hun ser afslappet ud, så hendes følgere og læsere, kan identificere sig med hende, hvilket giver hende en fordel når hun vil nå ud med budskaber og valg hun har gjort sig.

Når man som politiker begår sig på de sociale medier er man ofte opmærksom på hvordan man begår sig, og ikke mindst hvordan man formulerer sig for at opretholde Face men samtidig være høflig og række ud til sine følgere, velvidende at de er mange. Det positive selvbillede man som person sætter op i en bestemt relation kaldes Face. 

Og selve Face Worket handler om at vi ser os selv udefra med en andens blik, og derudfra forsøger at undgå “at tabe Face”. Når man kommunikerer på de sociale medier og lægger op til debat og samtale, er Face så ikke virkelig vigtigt? For hvordan man iscenesætter sig selv udadtil, kan ofte spejles i den feedback man modtager i kommentarfeltet bagefter. 

Mette Frederiksen er i sit opslag bevidst om, at hun skal opfylde høfligheds kriterierne for en samtale, for at understøtte hendes forhold til hendes tilhængere og opretholde det gode i disse forhold. 

Men skal man ikke også som statsminister huske på, at man skal være troværdig og fremstå stærk og modstandsdygtig? Det kan være en svær balance. For hvis man kun fokuserer på, at man skal være positiv hele tiden, søge enigheden fra dem som følger med og undgå at kritiserer for meget, så kan overflødigheden pludselig vise sit Face. Så når man, som Mette Frederiksen, har en stor og betydningsfuld rolle i landets politik og ikke mindst hverdag, kan det pludselig blive svært at føre, eller lægge op til en samtale gennem de sociale medier. Det kan være udfordrende når man ikke må tabe face, være for sød, men heller ikke for hård og samtidig huske at man skal fremstå ansvarlig og seriøs. 

Sprog og samtale er mange ting -  sprog er handling, samtale er kontekstbestemt, men ikke mindst er sprogets samtale magt. Posten som statsminister må siges at være en magtfuld position, og når man besidder en sådan magtfuld position, må magt og ansvarlighed være synligt i ens sprog og ens tale- og sproghandlinger. Hvis denne magt i sproget kan resultere i afmagt af modtageren, må man også være bevidst om, om man udviser for meget magt og også her som politiker være opmærksom på, hvordan man formulerer sig over en platform hvor kropssprog ikke er til at vise.

Mette Frederiksens opslag på de sociale medier indeholder indirekte forskellige sproghandlinger, som kan være med til at forme den respons hun vil få på hendes opslag. “Men mange er på arbejde for at passe på os andre og få Danmark trygt ind i det nye år.” Her ses et eksempel på en informationsudvekslende sproghandling, hvor Mette forklarer, hvordan det ikke er alle der er hjemme nytårsaften, men mange er ude og knokle for samfundet. Mettes tale er også kontaktstrukturerende, i det hun slutter af med et spørgsmål “Hvad er dit bedste minde fra 2020? 

Dette spørgsmål er med til at vedholde samtalen, så hendes læsere bliver en del af samtalen, og der kan udvikle sig en form for dialog i kommentarfeltet. Den måde hun afslutter med et spørgsmål, er også med til at demonstrere den magt, Mette Frederiksen som kendt ansigt på de sociale medier og statsminister, ligger inde med. Hun kan her være med til at regulere, hvilken retning hun ønsker den videreførende dialog i kommentarerne skal komme til at foregå.

Man må sige at det kan være en udfordring som politiker at begå sig på vores tids mange forskellige sociale medier. Uden øjenkontakt, uden kropssprog og uden mimik, er man nødsaget til i hvert eneste brug af ord at tænke over om man nu taber Face, virker upålidelig eller useriøs. Alt sammen samme tid med, at man heller ikke må fremstå magtliderlig, kedelig eller utroværdig.  Her er Mette Frederiksen et godt eksempel på en politiker, der begår sig på de sociale medier uden at tabe face, men er bevidst omkring hendes valg af sprog, og den måde hun stadig høfligt rækker ud til hendes læsere.