Samtalens arkitektur - Sara og Clara

 

Reflekterende artikel

 

Jeg har aldrig rigtig troet på, at dating kan føre til noget mere seriøst - men nu har jeg tænkt mig, at springe ud i det. Jeg har en tinder daté i aften med en fyr på en cafe. Mon han egentlig er til det naturlige, eller det mere dullede-look? Jeg tager den safe beslutning, og lægger mit sædvanlige make-uplook. Jeg tager noget concealer under øjnene, så mine rander bliver dækket. Lidt bronzer for at fremhæve mine kindben og blush for at give kulør til mit blege ansigt. Børsten rammer ansigtet med dets bløde hår. Jeg stryger let hen over mine øjenvipper med den kulsorte mascara, som fremhæver mine store bambie-øjne. Læbepomaden smører jeg på læberne på vej ud ad døren. Håret har sin naturlige form fra gårsdagens fletning. Jeg står og læner mig op ad en lygtepæl. Jeg spejder efter fyren på tinder billederne, men der er alt for mange mennesker. Jeg låser mine øjne fast på en ældre og ensom kvinde, som sidder på en stentrappe op til en opgang. Jeg begynder at nærstudere hendes påklædning. Hun bærer en blomstret hat, en fin blonde kjole og sorte stiletter med en lille hæl. Mine tanker falder tilbage på tinder daten. De kører rundt som en cirkulerende vaskemaskine i mit hoved. Er han mon lige så nervøs som mig? Har han været på dates før? Hvor meget skal man fortælle om sit privatliv? Kommer det mon overhovedet til at ende godt? 

 

Hvis jeg skal tage det lidt ud i et danskfagligperspektiv, er der måske ikke den store grund til bekymring. Med udgangspunkt i Goffmans “teater”-teori om individets dramatisering af sig selv i hverdagssituationer, beskriver han hvordan individer spiller forskellige sociale roller i givne situationer. Dette kalder Goffman for frontstage og backstage. Vores frontstage identitet er den vi præsenterer for publikummet og omverdenen. Man tildeler sig måske andre rekvisitter, alt efter hvilken setting man befinder sig i.  Man forsøger at leve op til andres forventninger, og man er opmærksom på at blive bedømt. Vores backstage identitet er der hvor vi ikke optræder, men hvor vi tværtimod kan slappe lidt af, og dermed oplade til næste forestilling. Adgangen til backstage baseres oftest på, hvem vi tillader at lukke ind. På dates kan det derfor være vigtigt at have en fornuftig variation mellem brug af frontstage og backstage. 

 

Når vi præsenterer os selv for den anden part, bør det være informationsudvekslende i en sådan grad, at man hverken deler noget for meget eller noget for irrelevant. I den Informationsudvekslende samtale er der lagt vægt på at man svarer, meddeler og forklarer. Dette kan man opleve på en date, da man ofte stiller spørgsmål til hinanden for at vide mere om den anden part. Her svarer, forklarer og meddeler man så informationer om sig selv, hvad man har oplevet og ud fra erfaringer i sit liv. Man må derfor lige afgøre med sig selv om, hvor relevant det backstage-indhold man fortæller er. Det kan fx. være vigtigt at fortælle at man har et barn, at man bor hjemme hos sine forældre eller at man er på kontanthjælp, da den mulige fremtidige parter bliver påvirket i disse situationer. Man bør samtidig også være opmærksom på, at man har en kontaktstruktureret samtale, så den anden part også får noget sagt, da man er på samme niveau på transaktionsanalysen. 

 

En ung fyr vækker mig fra mine tanker. “Hej!” bliver der sagt med en dyb og ung stemme.  Jeg kigger forskrækket op og ser om det er ham. “Jamen hej” svarer jeg med en lidt rusten og nervøs stemme. Tankerne sniger sig hurtigt ind i hovedet igen. Hvad tænker han ikke lige om mig? Synes han jeg er pæn? Bliver det akavet eller kommer snakken til at rulle? Vi går lydløst over til cafeen hvor vi skal spise. Jeg tager min telefon op i ren nervøsitet, men lægger den hurtigt ned i lommen igen. 

 

Min date trækker min stol ud for mig. Jeg sender ham et skævt smil som tak. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Vi sætter os udenfor på caféstolene, og tjeneren skuer os et blik. “Hvad kunne du tænke dig at spise?” spørger min date. Jeg når knap nok at læse menukortet. “Bare en salat” skynder jeg mig. Jeg vælger det fornuftige valg, for at fremstå sund. Jeg fik ironisk nok McDonald’s i går, men det holder jeg backstage.   Tjeneren tager imod vores bestilling, og går indenfor igen. “Hvad laver du i din dagligdag?” spørger han kærligt og med et smil på læben. “Jeg øh...” jeg spekulerer over, om jeg skal sige at jeg er enlig mor, og at jeg passer mit barn som jeg har fra et tidligere forhold. 

 

Jeg benytter mig af en gambit, ved at tage et ordentlig slurkvand, for at give mig selv en tænkepause. Mine håndflader bliver varme og en lille smule sved bliver dannet mellem dem. Taget Goffmans teori i betragtning, er jeg nok nødt til det. Glasset rammer bordet efter slurken. “Jeg passer mit barn som jeg har fra et tidligere forhold” siger jeg rædselsslagen og med en forventning om at han vil dømme mig. “Nåh, fedt” fortæller han og fortsætter “Jeg har selv et barn. De kunne jo blive gode venner en dag” Jeg er mundlam, men utrolig lettet. Der var jo i virkeligheden ingen grund til den store bekymring. Samtalen går lidt i stå. Det er min tur til at spørge ind, men jeg er stadig lidt i chok over hans svar. “Pizza med ananas eller uden?” spørger jeg ud af panik. “Haha” indleder han og forklarer flabet “Helt klart uden. Frugt har jo intet ærinde på en pizza. Kun børn spiser ananas på pizza” Jeg kan mærke, at jeg bliver irriteret over hans svar. Jeg har lyst til at give ham en stor sviner, og forklare ham, at han ikke skal generalisere på den måde. Mit blik svæver mellem min date og den ældre dame fra tidligere. Hendes ensomme tilstedeværelse vækker noget inden i mig. 

 

Når man har en samtale med et andet individ, er der nogle kriterier til, hvordan man kan sikre sig en god samtale. Det første er: Samarbejdes kriterierne; her skal man holde sig til emnet, ikke tale for længe, tale sandt og udtrykke sig klart. Dette er med til at sikre, at den anden part føler, at du har interesse for vedkommende, samtidig med at man selv får sagt noget. Det næste kriterium, som nok er en af de vigtigste hvis man skal sikre sig en god samtale er: høflighedskriterierne; Det er vigtigt man er positiv mindet og har en positiv adfærd over for det andet individ. Man skal ikke kritisere, man må godt være uenige, men man må ikke være decideret nedladende.  

 

En anden ting Goffmans teori også indebærer er, at i en samtale mellem to individer, skal man opretholde sit face. Dette kaldes “facework”. Men hvad vil det sige at opretholde sit face? Med face menes der en slags facade. Man vil gerne vise man har styr på tingene, og at der ikke er noget man er bange for. Derfor gør man alt hvad man kan for ikke at tabe sit face. Hvis man taber sit face, mister man en del af sin selvrespekt. Man føler det er et nederlag overfor den anden part. Da man nu viser sit sande jeg, og modparten finder ud af det, kan man fremstå sårbar og uforberedt. Men er det så okay at man taber lidt face på en date? Eller skal det hele være overfladisk og godt? Jeg ved det virkelig ikke. For jeg har aldrig været på en date før. Så hvad gør man lige i sådan en situation? 

 

“Fair nok” forklarer jeg og fortsætter. “Jeg kan nu godt lide ananas på pizza, og jeg er intet barn” siger hun med et smil på læben. Han griner. Mørket er ved at falde på, og tallerknerne er tomme. Dette indleder til en afslutning på vores date. Jeg prøver at vinke tjeneren hen så vi kan betale, men opdager hurtigt da vi får øjenkontakt, at jeg forveksler tjeneren med en kunde. Jeg håber ikke min date opdagede noget, så jeg ikke mister mit face overfor ham. Det virker ikke sådan. Han insisterer på at betale for maden, og jeg accepterer modvilligt. Vi rejser os og stiller os lidt udenfor caféen. Vi skal modsatte vej, så nu er tiden kommet til at vi skal sige farvel. Vi står overfor hinanden. “Jeg synes det har været enormt hyggeligt, og jeg vil gerne lære dig bedre at kende, hvis du kunne være interesseret?” Jeg kan ikke lade være med at smile. “Det vil jeg gerne” svarer jeg med smilet stadig på læben. Vi giver hinanden en krammer, og fortsætter hver vores vej.

 

Jeg opdager den ensomme og ældre dame fra tidligere. Vi får øjenkontakt da jeg nærmer mig hende. Hendes øjne føles tomme for energi. Hun har heller ingen ring på ringefingeren. Jeg når ikke at studere hende nærmere, inden hun forsvinder væk mellem to bygninger. Gad vide om jeg havde endt som hende, hvis jeg havde opgivet troen på dates? 

 

 

 

 

Lavet af Sara og Clara



Kommentarer

  1. Super fin reflekterende artikel! Sproget er utrolig beskrivende, hvilket gør det nemt for læseren at forestille sig situationen.
    Der er også en god sammenhæng igennem denne tekst, da der bliver vekslet imellem oplevelser og danskfaglige begreber

    SvarSlet
  2. Skriveråd : Husk at vise læseren at du tænker

    SvarSlet
  3. Super fin idé. Tråden med den gamle dame fungerer fx rigtig fint - læseren bliver nysgerrig - og til sidst giver det mening. Godt at I har valgt en jeg-fortæller (men der er en enkelt svipser, hvor der står hun). Jeg synes ikke alle overgange mellem eksempel/fortælling og refleksion er lige i skabet. Det er svært at forene det akademiske sprog og den indre monolog. Måske skulle der skiftes oftere mellem de to tråde? Fx fungerer det i afsnittet om salaten og McD...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag