HVOR ER TILLIDEN?

 HVOR ER TILLIDEN?

 

 

Vi så alle til i det historiske forår, hvordan hele vores verden og hverdag på et enkelt pressemøde kan blive vendt fuldstændig på hovedet. Nedlukninger og en pausetilstand, der ikke kun ramte den danske befolkning, unge som ældre, men en global tilstand, der hurtigt spredte sig. Krav, regler og forbud på forbud blev hverdag for os danskere. Vi måtte passivt se på imens det ene indgreb efter det andet blev foretaget af et folketing, og ikke mindst en regering, hvor tilliden til os som danskere ikke var eksisterende. 

 

Især os unge blev hårdt ramt af nedlukning af vores uddannelsessteder og forsamlingsforbud. Vi var de første, der blev sendt hjem til virtuel undervisning og en isoleret, uvis hverdag fra fællesskaber med venner og veninder. 

Vi føler os oversete. Vi føler ikke, at vi bliver set som de selvstændige, fornuftige individer vi er. Det er som om, at I ikke tror vi kan forstå alvoren, følge reglerne og jeres anbefalinger. Mange af os er myndige og derfor kan det for os være svært at se, hvorfor folkeskolerne, efterskolerne og jobs kan starte igen, når vi skal blive hjemme og have undervisning virtuelt. Er det bare fordi vi koster mindst for jeres kommunale budget? 

 

Som nævnt måtte vi unge i starten af august igen se til imens vores kommune lukkede vores hverdag ned igen, som den største selvfølgelighed. Som vi er de største smittespredere i samfundet, der ikke tager hensyn til krav som afstand, masker og håndsprit. 

 

Vi beder om at blive behandlet, som individer der kan tænke selvstændigt uden at skulle underlægges rigide krav fra staten om, hvordan vores ungdomsliv skal leves. Vi vil have lov til at leve vores liv, og ikke længere frarøves vores dyrebare og korte ungdom. Vi vil vises tillid til, at vi sagtens kan omgås hinanden ansvarligt i de fællesskaber vores samfund er bygget på. I kære politikere og beslutningstagere glemmer, at vi godt kan tænke selv. 

 

Derfor beder vi jer om at stole på os som fornuftige individer, der er i stand til at tage hensyn til andre og hånd om sig selv. Vi beder jer om at gentænke jeres nedlukning og muligvis fremtidige nedlukninger af samfundet, så det ikke automatisk er os “uansvarlige” unge, det skal gå udover gang på gang. For nej det er ikke kæmpe fester og massive mængder alkohol, der er det eneste vi holder af. Derimod de generelle fællesskaber på vores uddannelser og iblandt hinanden vi savner at kunne dyrke.