Der er ikke plads til uheldige tilfælde i et kollektivt samarbejde

Af Rosa & Sakarias

Hej Facebook,

Jeg er bosat i Aarhus, hvor corona-situationen i øjeblikket ikke raser, hvilket resulterer i en stigning i antal smittede. Dette får mange hjerter til at briste, da “smilets by” har en særlig plads hos mange borgere. Det er endda blevet meddelt, at hvis Aarhus var et land, ville man frarådes at rejse dertil. Dette siger en del om antallet af corona smittede. Der er derfor blevet oprettet nye anbefalinger for Aarhus kommune. Her indgår blandt andet, at gymnasieelever på andet og tredje år anbefales at blive hjemme med 14 dages virtuel undervisning. Dermed udskydes den virkelige skolestart for mange. Jeg finder det yderst vigtigt, at vi i denne svære tid er fælles om at følge anbefalingerne. Hvis reglerne bliver overholdt i fællesskab vil tallene forhåbentlig snart være på den bedre side af corona-skalaen. Det er vigtigt, at alle forstår alvoren ved denne situation (som specielt Aarhus er havnet i). Som Mette Frederiksen flere gange har nævnt til de mange pressemøder, er det vigtigt, at vi sammen tager hånd om de svage i denne problematiske tid. Dette er henvist til særligt risikogruppen (de ældre, svage eller syge), som corona virussen kan have store konsekvenser for. Vi skal derfor være der for hinanden, ved at stå sammen som land og følge retningslinjerne.

Den anden dag tog jeg Letbanen ind til Aarhus, da jeg havde et ærinde. Bag mig sad en ældre dame iført et mundbind og en spray håndsprit i hånden. Jeg sad selvfølgelig også selv iført et mundbind, da jeg følger de retningslinjer, vi borgere i Aarhus er blevet bedt om at følge. Jeg havde min mobil fremme og scrollede stille og roligt gennem min facebook, da en flok unge drenge pludselig kom brasende ind i letbanen. Ingen af dem var iført et mundbind eller bar en håndsprit. Jeg kiggede derefter rundt i letbanen og kunne se, at de fleste fulgte retningslinjerne godt. Men hvad skal det gøre godt for, når denne gruppe unge drenge ikke fulgte dem? De virkede fuldstændigt ligeglade med retningslinjerne. Jeg er selv blevet sendt hjem og må nu foretage min daglige arbejdsrutine virtuelt. Det resulterer i, at jeg sidder dag ind og dag ud gemt væk i min lille hule kaldt min lejlighed. Jeg ved, at jeg langt fra er den eneste som må forholde sig til en ny hverdag. Så når vi er så mange som fint følger Mette Frederiksen og regeringens “regler”, så giver det jo ingen mening, at der er nogle som ikke gør. Det skaber en brist i vores kommunes kollektive samarbejde, at nogle fravælger overholdelsen af disse retningslinjer. I så fald kunne vi allesammen lige så godt bare ignorere anbefalingerne og tage tilbage til henholdsvis arbejdet og skolen. Vi er og bliver fanget i den her situation “sammen” og vi kommer kun ud af den “sammen”. Aarhus har et så smukt fællesskab, og bør vi alle dyrke. Borgerne her i byen er altid hjælpsomme og flinke. Det er det, jeg elsker min by for, og det fællesskab skal ikke ødelægges eller opdeles på grund af corona krisen. Jeg mener, at disse uheldige tilfælde splitter vores fællesskab ad. Når vi ikke tænker på folk omkring os, men blot på os selv brister samfundet som helhed. For ikke alle har råd til at finansiere mundbind og håndsprit. Underklassen må i nogle tilfælde blive hjemme, da det ikke er muligt for dem at komme ud. Derfor er det yderst vigtigt, at os der har muligheden for at følge retningslinjerne i det offentlige rum og generelt regeringen anbefaler, gør det.