Århus gymnasieelever bruges som forsøgskaniner

 

Århus gymnasieelever bruges som forsøgskaniner

 

Den allerede velkendte pandemi har sit andet udbrud, og århusianske gymnasieelever står nu alene som skydeskive. Endnu engang er vi blevet smidt bag den motivation-dræbende skærm og skolebænken er byttet ud med den dovne siddeplads derhjemme. Dette betyder endnu en udskydelse af vores livsvigtige undervisning, der har stor betydning for vores alles fremtid. Fjernundervisning er ikke en optimal måde at modtage læring - især med lærere der er lige så demotiveret. Vi føler os som nedprioriterede forsøgskaniner for anden bølge. Vores mulighed for dannelse af sociale fællesskaber og en normal gymnasietid samt undervisning, er vi blevet snydt og stjålet for. Gymnasierne er i øjeblikket det eneste lukkede udover fase 4, som blandt andet indeholder diskoteker, spillesteder mm. Kan det virkelig passe, at vi kan sammenlignes med den danske traditionelle drukkultur? Som samfund, bør vi alle være fælles om at stoppe spredningen i Århus og ikke mindst i Danmark. Vi bør alle, store som små, tage situationen lige så seriøst som da første bølge ramte i marts måned. Dette vil blandt andet sige, at alle har ansvaret for at spritte af, holde afstand og nu også bære mundbind i den offentlige transport. Dog møder vi her ulempen, at mundbindet ikke må genbruges, hvilket vil sige nyt mundbind hver evig eneste dag. Dette tager hårdt på de allerede udsatte i samfundet. Specielt de unge studerende, der i fleste tilfælde i forvejen har en lav økonomi. Derfor ville det være nødvendigt at oprette en hjælpepakke til den nødvendige restriktion om mundbind. På denne måde sikrer vi, at alle har mulighed for at kunne komme fra a til b. Det er tydeligt, at der mellem linjerne, ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de studerende, som der gør til eksempelvis de voksne.  Der er ubalance i vores borgerrettigheder- og lighed. De fleste voksne er i arbejde igen, hvilket absolut heller ikke hjælper vores pågældende situation. Vi sidder netop derhjemme med vores forældre, der er lige så udsatte som vores gymnasiekammerater for smitten. Her skal de næste dag på arbejde, og risikerer altså at sprede smitten yderligere. Det hjælper endnu en gang ikke vores situation, og vi ser derfor ingen grund til at blot at beholde de studerende hjemme. Hvis det er anden bølge vi kan fornemme foran os, bør vi alle komme i isolation igen. Dét, eller også bør vi have lov til at komme i skole igen. Det hjælper ikke at holde på én målgruppe, når vi til sidst samler os med vores familie. Dette er forgæves, og vi mister yderligere af vores dyrebare og livsvigtige undervisning, som gerne skal kunne passe deres egen fremtid og vores alles bedsteforældre.  

Salka-Sofie og Sara