Aarhus’ borgere bliver begrænset på friheden - Emma og Sigrid

 *Facebook opslag*


Aarhus’ borgere bliver begrænset på friheden

Kære alle på dette netværk - nu må det være nok!

Vi har siden marts 2020 været ramt af en bølge med Covid-19 virussen. Hen over sommeren 2020 er 2. bølge ankommet, hvor Aarhus er særligt ramt. Det vil sige, at gymnasier er lukket og mundbind skal tages frem. Danmark har endnu ikke fundet en vaccine, som Rusland påstår at de har. Her i Danmark er der altså ikke en vaccine, hvilket er ensbetydende med, at vi må tage os selv i nakken, hvis der skal gøres en forskel. 

Ifølge liberalisten John Locke er alle mennesker født lige, de ejer deres eget liv, lykke og frihed. Hans teori fremlægger en yderst velfungerende metode, som omhandler, at alle borgere skal tage vare på sig selv, som individ i samfundet. Dette tilbyder borgeren frihed, ansvar, selvbestemmelse og lige nu det vigtigste; herre over sin egen sikkerhed. 

Efter Jacob Bundsgaard, Aarhus’ borgmester, modtog brevet fra sundhedsministeriet om et yderligere smitte udbrud i Aarhus, tog han affære. Endnu flere tiltag, endnu flere regler, endnu flere krav for nu kun borgerne i Aarhus kommune. Sandheden er, at vores frihed er skærpet, vi er blevet frihedsberøvet, statsoverhovederne misbruger deres magt og vi mister frihed. 

Som ovenstående fortæller er der en fremtrædende vigtighed i at tage sine egne beslutninger, og stå til ansvar for ens handlinger. Alle tænkelige medier har forinden og imens dækket alt, hvad der er at sige om Covid-19 og dens fare. De tydelige blå skilte, som hænger rundt om hvert gadehjørne, fortæller også selv den uoplyste viden om faren ved virussen. Dermed burde alle begavede og brugbare borgere være oplyst tilstrækkeligt, til at kunne træffe kloge, velinformeret valg om sin egen sikkerhed i situationer omhandlende uddannelse, læring og sammenkomster. Bundsgaard har truffet et valg, der lyder på at tilføje tiltag om gymnasieelevernes skolegang igen. Efter 4 måneders virtuel udfordring frem for undervisning, har de nydt en tiltrængt ferie. Dagen før skolestart bliver de unge igen fravalgt og beskyldt, for dermed at skulle blive hjemme fra deres gymnasium igen. Her kan de så starte endnu engang på den uforståelige, problemfyldte virtuelle undervisning. 

Hvis vi skal forestille os at have ansvaret for vores egen lykke og være herre over egne valg i dagens Danmark, så burde vi heller ikke skulle indskærpes af Mette Frederiksens valg, lov og tiltag. Hun fortæller gennem hendes magt position, hvordan folk skal affinde sig med, at der er en dødelig virus i omløb og forventer at borgerne gør som hun siger. Mange ville mene hun bruger virussen som talerør til hendes socialistiske gøremål og jeg vil fastholde min støtte til den mening. 

Denne virus burde ej stoppe de flittige, selvforsørgende, som er oplyst nok til skolegang og sammenkomster i sikkerhed. Skal de personer, der er så svage og ubegavede at de ikke kan opretholde deres egen sikkerhed i en så logisk virus, sætte en stopper for de hårdtarbejdende, selvforsørgende og velinformeret borgeres frihed, til endnu en midlertidig afbrydelse af egen uddannelse?


Kommentarer

Populære opslag