"Mange kvaler, alle betaler"

Mange kvaler, alle betaler! 

Af Amalie Sjørup og Nila Motlagh

Vi kender det allesammen. Mandag morgen, regnen pisker ned, og igen er bussen forsinket, og det er IKKE første gang. Du er sjaskvåd, bukserne er mudret til og mascaraen løber ned af kinderne. Du åbner døren lige så stille hvorefter du møder din læres blik. Hun tager ikke imod en undskyldning. Fraværet stiger og der er intet du kan gøre ved det.

Dette er ikke en ukendt situation for hverken studerende, ansatte eller pensionister. 

Hver morgen bliver tusindvis af danske skoleelever nødt til at tage den kollektive trafik. Dette kan være af forskellige årsager. Mange forældre har hverken tid eller mulighed for at køre deres børn, og i mange tilfælde er cyklen ikke en mulighed. Den kollektive trafik er derfor den eneste mulighed, og man stoler blindt på, at den vil føre en frem til tiden. Dette er dog ikke altid tilfældet. 

Den kollektive trafik i Danmark er så utilregnelig, at midttrafik lover 100% rejsegaranti hvis du når din destination mere end 20 min. senere end planlagt. 

Som gymnasieelever der hver morgen tager bussen, kan vi nikke genkendende til, at en forsinket bus kan være skyld i unødvendigt fravær, manglende undervisning og en dårlig start på dagen. 

En del mennesker vil dog mene at løsningen på dette problem, vil være så enkelt, som bare at hoppe på cyklen. Men for mange er dette ikke lige så nemt. Flere danske gymnasie har elever fra nær og fjern, og i nogle tilfælde kan distancen fra det såkaldte gymnasie og bosted være helt op til 40 km. I andre tilfælde kan problemet være mere individuelt, som f.eks dårlig fysisk form eller et handicap.

Problemet er ikke kun synligt hos skoleelever. Ansatte fra provins byerne, som arbejder i centrum, oplever ofte at chaufføren vælger en forkert rute. Det virker måske nemmere for ham, at tage motorvejen, bare ikke hvis stoppet i Skødstrup bliver overset.

Sidst men ikke mindst, betaler vi månedlig skat, som bla går til at bevare denne offentlige ydelse. Penge som kunne gå til så meget andet. Vi vil ikke betale for noget vi ikke kan regne med!